Hvad guiden dækker
De tre drivere bag, at spørgsmålet er blevet aktuelt nu. En metode i fem trin: kortlæg, risikovurdér, prioritér, læg plan B, afprøv ét område. Ti steder at kigge, fra kontorpakke og mail til AI og backup, hver med eksempler og et første skridt. Og en plan for de første tredive dage, der passer til en almindelig arbejdsuge.
Hvem den er til
Direktører, bestyrelsesmedlemmer, it-ansvarlige og indkøbere i danske virksomheder, fra mindre virksomheder til større organisationer. Man behøver ingen teknisk baggrund for at have gavn af den.
Indhold
- Hvorfor nu
- Metoden: fem trin fra fornemmelse til overblik
- Ti steder at kigge
- De første tredive dage
- Kilder og forbehold, om Vinther Consulting
Hent guiden
Ingen e-mailfelt, ingen login. Hent den frit, og læs den i jeres eget tempo.
Guide
Kom godt i gang med digital handlefrihed
En praktisk guide til digital suverænitet i din virksomhed. Version 1.0, august 2026.
Metoden i fem trin
Man kan ikke træffe en fornuftig beslutning om at skifte noget ud, før man ved, hvad man har, hvor kritisk det er, og hvad alternativet ville koste. Derfor starter man ikke med at flytte. Man starter med at vide.
Kortlæg. Skriv ned, hvad I bruger, og som I ikke kan undvære en dag. For hvert system: hvem leverer det, hvilken cloud ligger det reelt på, hvor opbevares data, hvor kritisk er det, og hvor let ville det være at komme videre uden det. Kortlægningen er gratis og er den største enkeltgevinst i hele metoden.
Risikovurdér. Spørg for hvert kritisk system, hvad det ville betyde, hvis det var utilgængeligt en periode, blev væsentligt dyrere eller ændrede vilkår, I ikke kunne leve med. Målet er at skille det, der virkelig betyder noget, fra det, der bare fylder.
Prioritér. Tag først det, der er kritisk og let at flytte. Gem det, der er kritisk og svært, til en plan. Lad det ukritiske ligge.
Læg plan B. For jeres mest kritiske afhængigheder skriver I ned, hvad I ville gøre: at data kan trækkes ud i et åbent format, at der findes et alternativ, I har set på, et tidsestimat, og en ansvarlig. En nedskrevet exit er en billig forsikring.
Afprøv ét område. Vælg ét område med lav byrde, typisk møder, analyse eller backup, og prøv et alternativ af i det små. Man begynder med at forstå, tager et lille skridt, lærer af det og bygger videre.
Vil I have det hele, med kortlægningstabel, ti kategorier og en tredive-dages-plan, så hent guiden ovenfor. Den skylder I os ikke noget for.