Et sted i huset sidder der en, der har læst, at AI-forordningen har en bestemmelse om kompetencer, og nu spørger bestyrelsen, om I lever op til den. Det er et godt spørgsmål, og det korte svar er, at kravet er reelt, men mindre skræmmende end overskriften. Artikel 4 forlanger ikke et certifikat på væggen. Den forlanger, at de mennesker, der bruger kunstig intelligens hos jer, faktisk forstår, hvad de har med at gøre. Det er en betingelse, de fleste organisationer er tættere på at opfylde, end de tror, når først de får set efter.
Hvad artikel 4 faktisk siger
Artikel 4 i AI-forordningen har været gældende siden 2. februar 2025. Den siger, at en organisation, der udbyder eller anvender AI-systemer, skal sørge for et tilstrækkeligt niveau af AI-kompetence hos de medarbejdere og andre, der på organisationens vegne betjener systemerne. Tilstrækkeligt er nøgleordet, og det er med vilje ikke en fast pensumliste. Kravet skal ses i forhold til den enkeltes tekniske viden, erfaring og uddannelse, og i forhold til, hvad systemet bruges til, og hvem det rammer. En medarbejder, der bruger et sprogværktøj til at skrive udkast, skal kunne noget andet end en, der lader en model være med til at prioritere sager, hvor en fejl har konsekvenser for et menneske.
Det, der gør bestemmelsen håndterbar, er, at den er proportional. Den kræver ikke, at alle bliver dataloger. Den kræver, at kompetencen står i et rimeligt forhold til opgaven og til risikoen. Vi holder os til, hvad der står, og hvornår det gælder. Forordningen har andre dele med andre datoer, blandt andet skarpere krav til det, der klassificeres som højrisiko, men for langt de fleste danske organisationer er det ikke dér, arbejdet begynder. Vil I læse kravene i deres fulde sammenhæng, ligger de på indgangen om ansvarlig AI.
Det, artikel 4 ikke er
Artikel 4 er ikke et krav om et bestemt kursusbevis, og den er ikke et stempel, nogen udsteder til jer. Der findes ingen myndighed, der udleverer en godkendelse for AI-kompetence, og en organisation, der venter på et sådant stempel, venter forgæves. Kravet opfyldes ved, at kompetencen er der og kan vises, ikke ved at en blanket er udfyldt.
Det er også værd at sige tydeligt, at vi ikke laver juridiske vurderinger. Vi er ikke jurister, og vi afgør ikke, om I overholder loven. Vi gør det arbejde, der ligger mellem juristens notat og medarbejderens skærm, og som gør en juridisk vurdering nem at give, hvis den skal indhentes. Skal en advokat eller en databeskyttelsesrådgiver ind over, siger vi det.
Det, I gør bagefter
Her begynder det egentlige, for kravet peger på en tilstand, ikke på et dokument. Vejen derhen har tre skridt, der hænger sammen. Først finder I ud af, hvad I overhovedet bruger i dag. Det lyder banalt, men den brug, ingen har godkendt, er næsten altid større, end ledelsen tror, og den kan ikke gøres forsvarlig, før den er kendt. Så vurderer I roligt, hvor risikoen er størst, altså hvor et forkert AI-svar ville koste noget, og hvor det bare ville være til gene. Og til sidst lukker I hullerne med et kompetenceforløb, der er skåret til jeres opgaver, ikke til kunstig intelligens i almindelighed.
I vores metode har den tilstand et navn. Vi kalder den Havn 2, Bemandingen er klar, og det er den havn, flest springer over. Der bliver købt et værktøj og skrevet en politik, og så regner man med, at folk nok skal finde ud af resten. De fleste gør det også, lige indtil noget vigtigt bliver bygget på et svar, ingen så efter i sømmene. Når I ligger i Havn 2, har de medarbejdere, der bruger AI, den forståelse, artikel 4 kræver, og I kan dokumentere det, hvis nogen spørger. Hele vejen fra spredte forsøg til tryg drift kan I se på havnekortet.
Dokumentationen behøver ikke være tung. Hos os er beviset for den enkelte medarbejder AI-attesten, og beviset for organisationen er Kompetencebogen, et register, der kan lægges frem ved et tilsyn eller en revision uden en uges forberedelse. Begge dele hører hjemme under AI i drift, og de er der ikke for reglens skyld, men fordi en kompetence, der ikke er skrevet ned, forsvinder, første gang en medarbejder skifter job.
Hvor I kan begynde i dag
I behøver ikke vente på et møde for at få et billede af, hvor I står. Vores Artikel 4-tjekliste stiller en række korte spørgsmål om, hvordan I klæder jeres folk på, og giver til sidst et udskrivbart overblik over, hvor godt I er dækket, og hvad der mangler, hvis noget gør. Den virker uden os, og uden at I afleverer en mailadresse for at få noget brugbart tilbage. Det er også sådan, vi selv mener, den slags værktøjer bør se ud, hvis man skal turde bruge dem.
Skal vi se på, hvor I står?
Det korteste skridt er en snak om, hvad I bruger i dag, og hvad der skal til, for at I kan stå inde for det over for en bestyrelse eller et tilsyn. Book et møde, så finder vi ud af, om afstanden til Havn 2 er så stor, som den føles.