En overskrift, der er nem at misforstå
Hen over sommeren har mange danske ledere læst, at EU har udskudt sin AI-forordning til 2027. Konklusionen ligger lige for: så kan compliance vente. Men den læsning er farlig, fordi den blander to ting sammen.
I slutningen af juni 2026 vedtog EU en ændringspakke, som i daglig tale kaldes Digital Omnibus. Den udskyder de tungeste krav, dem der gælder såkaldt højrisiko-AI, altså systemer der bruges til for eksempel ansættelse, kreditvurdering eller adgang til vigtige ydelser. De krav var oprindeligt sat til at gælde fra august 2026 og er nu rykket til december 2027. For AI, der er indbygget i regulerede produkter, gælder en endnu senere dato.
Det, der ikke er udskudt, er kravet om åbenhed. Fra den 2. august 2026 skal man oplyse tydeligt, når man bruger kunstig intelligens på måder, hvor en almindelig bruger ellers ikke ville vide det. Det gælder chatbots, der taler med kunder, og det gælder billeder, lyd og video, der er skabt eller ændret med AI og fremstår ægte. Den eneste lempelse er, at de tekniske krav til maskinlæsbar mærkning får et par ekstra måneder, til december 2026. Selve pligten til at være åben over for mennesker begynder til august.
Kort sagt: det er de færreste, der bliver ramt af de udskudte højrisiko-krav. Men princippet bag åbenhedskravet rammer alle, der bruger AI i deres kommunikation. Derfor er loven er udskudt en overskrift, det kan koste dyrt at tage for pålydende.
Det er de færreste, der rammes af de udskudte højrisiko-krav. Men åbenhedskravet rammer alle, der bruger AI i deres kommunikation.
Danmark var først, og tilsynet har en adresse
Danmark var det første EU-land, der vedtog en national lov til at supplere forordningen. Det skete med lov nr. 467 i maj 2025. Med den fik vi også en klar ansvarsfordeling, som er praktisk at kende.
Digitaliseringsstyrelsen er den koordinerende tilsynsmyndighed. Tilsynet er delt op efter sektor, så for eksempel Datatilsynet fører tilsyn med højrisiko-AI, der behandler persondata. For de fleste organisationer betyder det, at der findes et sted at spørge, og at reglerne ikke er noget fjernt fra Bruxelles, men noget med en dansk adresse. Man kan skrive til styrelsen på AIA@digst.dk.
Det er også værd at huske, at to dele af forordningen allerede har været gældende siden begyndelsen af 2025: forbuddet mod de mest skadelige former for AI, og kravet om, at medarbejdere, der arbejder med AI, har den fornødne forståelse af, hvad de har med at gøre. Det sidste, kravet om AI-kompetencer, er ikke en teknisk detalje. Det er selve grunden til, at compliance og oplæring hører sammen.
Hvorfor det her mest af alt er ledelse
Bøderne i forordningen er sat højt, med lofter helt oppe i den tunge ende for de groveste overtrædelser. De tal er tænkt som proportionalitet over for store udbydere, ikke som en trussel mod en dansk mindre virksomhed. Derfor er det også den forkerte grund at gå i gang for. Skræk er en dårlig rådgiver.
Den bedre grund er, at kravet om åbenhed i virkeligheden falder sammen med, hvordan en ordentlig organisation i forvejen bør bruge ny teknologi. Hvis man ikke tør fortælle sine kunder, at et billede er lavet med AI, er det værd at spørge, om man overhovedet burde bruge det. Åbenhed er ikke bare det, loven kræver. Det er det, tillid er bygget af.
Og her er der et hul. En undersøgelse fra CBS peger på, at kun omkring fem procent af de adspurgte virksomheder har en egentlig strategi for deres brug af kunstig intelligens. De fleste er altså på vej ind i et sæt regler om ansvar og dokumentation, før de har gjort op med sig selv, hvad de faktisk bruger AI til. Det er ikke en kritik. Det er en helt naturlig følge af, hvor hurtigt teknologien er flyttet ind i hverdagens værktøjer. Men det gør det første skridt vigtigere end det sidste.
Det første skridt er enklere, end de fleste tror
Det første skridt er ikke at hyre jurister. Det er at skabe sig et overblik over, hvilken kunstig intelligens organisationen allerede bruger. En stor del af den ligger skjult i de værktøjer, man har i forvejen, i CRM-systemet, i regnskabsprogrammet og i HR-værktøjet, uden at nogen har kaldt det AI.
Når man har det overblik, kan man klassificere roligt. Langt det meste er hverdagsteknologi med lav risiko, hvor åbenhed er det eneste, der reelt er nyt. Nogle få områder, som ansættelse og kreditvurdering, kræver mere omtanke, og det er også dem, de udskudte højrisiko-krav en dag kommer til at handle om. Når billedet er tegnet, kan man sætte enkle rammer op for, hvem der har ansvaret, hvad der må bruges, og hvad der skal dokumenteres.
Det er den samme tilgang, vi tror på i alt vores arbejde. Man begynder med at forstå, hvor man står, tager et lille skridt, lærer af det og bygger videre. Compliance bliver på den måde ikke en mur, man rammer den 2. august, men en naturlig del af at bruge teknologi ansvarligt. Rammer og tryghed er ikke det modsatte af udvikling. De er det, der gør, at folk tør bruge det nye.
Et spørgsmål at tage med til jeres eget bord
Uanset om I bliver ramt af de udskudte krav eller ej, står åbenhedskravet fast fra august. Så spørgsmålet er ikke, om reglerne når jer, men om I ved nok om jer selv til at leve op til dem uden besvær.
Ved I egentlig, hvilken kunstig intelligens I allerede bruger i dag, og hvem hos jer der har ansvaret for den? Det er der, en tryg vej begynder.